Mental trivsel og samarbejde i hverdagen
Når hverdagen er præget af tempo, krav og mange hensyn, stiller det høje krav til medarbejdernes mentale trivsel og evne til at samarbejde. Særligt også hos de medarbejdere, der står tæt på kerneopgaven og får driften til at fungere hver dag.
KONNEKT arbejder med en nærværende og praktisk tilgang, der styrker medarbejdernes indre ståsted og giver dem redskaber til at håndtere situationer og pres i hverdagen. Det understøtter ansvar, fastholder fokus i opgaveløsningen og bidrager til et godt kollegaskab.
Formålet er at skabe større arbejdsglæde og stabilitet, bedre samarbejde og en hverdag med mere ro — hvor opgaverne løses, og resultaterne nås.
Praksisnær indsats
KONNEKT tager altid udgangspunkt i medarbejdernes faktiske arbejdshverdag og de situationer der opleves i organisationen
Indholdet formes altid med afsæt i:
- konkrete situationer fra jeres organisation.
- Samarbejde, virksomhedskultur, ansvar og roller.
- De behov og udfordringer, der opstår i hverdagen.
Eksempler fra hverdagen
Når stemningen i en afdeling bliver tung
og vi påvirkes af andres energi, meninger og adfærd
og vi påvirkes af andres energi, meninger og adfærd
En medarbejder møder ind med tydelig frustration. Det kan skyldes travlhed, uafklarede beslutninger eller noget, der ikke er faldet på plads. Stemningen breder sig hurtigt. Små kommentarer, blikke og pauser i dialogen begynder at påvirke resten af teamet.
Andre medarbejdere bliver trukket med. Ikke fordi de ønsker det, men fordi stemninger smitter. Fokus på opgaverne svækkes, energien falder, og samarbejdet bliver mere anspændt. Nogle trækker sig. Andre tager ekstra ansvar for at holde sammen på det hele.
Her arbejder vi med:
- hvordan den enkelte kan bevare sin egen gode energi og fokus uden at trække sig fra fællesskabet.
- hvordan man kan tage ansvar for sin egen tilgang uden at overtage ansvaret for andres humør.
- hvordan man kan bidrage konstruktivt, også når stemningen er presset.
Når flere medarbejdere kan stå mere sikkert i den type situationer, ændrer dynamikken sig. Stemninger får mindre magt, samarbejdet bliver mere stabilt, og energien bruges på opgaven frem for at håndtere uro.
Når travlhed bliver til indre pres.
Hverdagen er travl, både privat og arbejdsmæssigt. Opgaverne står i kø, tempoet er højt, og forventningerne er mange.
Medarbejderen gør sit bedste, men oplever alligevel ikke at nå det forventede. Følelsen af utilstrækkelighed vokser. Tankerne kredser om det, der mangler, og om det, der venter forude. Irritation kan vende indad som selvkritik eller rettes udad mod kollegaer, ledelse eller organisation.
Over tid kan det indre pres aktivere en vedvarende stressreaktion i kroppen. Det påvirker både mental og fysisk sundhed og øger risikoen for sygdom og fravær.
Her arbejder vi med:
- at identificere de tanker og overbevisninger, der driver presset.
- at flytte fokus fra det, der ikke kan påvirkes, til det, der kan.
- at skabe større ro og afgrænsning i opgaveløsningen.
Når medarbejdere bliver mere bevidste om egne reaktioner, reduceres den indre belastning. Det styrker både trivsel, samarbejde og kvaliteten i arbejdet.
